Træfældning & Beskæring​

​Træfældning og stubfræsning

Med tiden kan træer, der ellers har været værdsatte stemningsskabere, desværre vokse sig uhensigtsmæssigt store. Særligt ønsker vi ikke, at de skaber for store skyggeområder i vores haver, eller udgør en decideret risiko for bygninger og færdsel i området.

Ældre træer kan være på vej ind i deres naturlige nedbrydningsfase, hvor de lejlighedsvis kan give risiko for nedfaldsgrene, ligesom sygdom eller blot ønsket om mere lys til omgivelserne, kan være drivkræfterne bag beslutningen om en træfældning.

​At få de store træer ned på jorden på en måde der ikke bringer omkringliggende bygninger og de involverede folk i fare, kan være lidt af en mundfuld, hvis det ikke gribes an med tilstrækkeligt kendskab og erfaring.

​Hvad enten træet skal ned i overkommelige bidder via klatring eller lift eller det kan lægges ned i dets fuld længde, så står vores dygtige fagfolk klar til at løse opgaven.

Stubfræsning, oprydning, bortkørsel og reetablering

Den efterladte stub er ofte til stor gene, men med de rigtige maskiner kan vi heldigvis hurtigt få bugt med den. Almindeligvis fræses der til 10-15 cm under terræn, så der er mulighed for græsetablering hen over resterne af den.

Vi varetager ligeledes meget gerne det efterfølgende og ofte omfattende oprydningsarbejde, der følger i kølvandet på en træfældning. Stammer og grene opsamles og bortkøres, og er der kørespor efter brug af maskiner reetablerer vi naturligvis pænt efter os.

​Træbeskæring

Træerne er et af havens og de grønne omgivelsers vigtigste og mest stemningsskabende elementer. Et træs livscyklus kan i mange tilfælde være væsentligt længere end vores egen, og derfor er de tiltag vi gør os for at forlænge dets levetid, ligeledes ofte nødt til at være med fremtidige generationers glæde for øje.

Dog sker det ofte at træerne bliver for store, tunge og uharmoniske i udtrykket, der opstår risikogrene på grund af sygdom, skader eller uhensigtsmæssig kroneopbygning, eller måske træet blot skygger for meget for havens opholdsområder og øvrige planter.

Vores kyndige anlægsgartnere varetager beskæringer af enhver form for:

  • Fritrumsbeskæringer
  • Kroneopbygninger
  • Kronereduktioner
  • Udtyndinger
  • Knudebeskæringer og styninger
  • Opstamninger og kroneløft​
  • Bortskæring af risikogrene

Hør mere om dine muligheder

Har du brug for vejledning eller et godt råd, er du velkommen til at kontakte os.

Vi giver naturligvis også et uforpligtende tilbud på en specifik opgave.

Vi glæder os til at hjælpe dig videre i processen.

Kontakt os i dag

Udfyld vores formular med så mange detaljer om dit projekt som muligt og vi vil efterfølgende svare dig hurtigst muligt.

 
 
 
 
Vedhæft fil/billede
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Hvad kan vi hjælpe med?

Læs mere om vores ydelser her.

Elmerhøj Anlægsgartneri A/S

Skelhøjsvej 1, 9541 Suldrup

​CVR: 29442703

Kontakt os

Telefon: 98 37 86 06

E-mail: info@elmerhoj.dk