I lighed med prydbuske findes der stedsegrønne nålebærende planter i et meget stort udvalg, høje, lave, bredtvoksende, slanke, skyggetålende og solelskende.
Størrelsen varierer fra dværgplanter til kæmpetræer, flere arter er vindføre og nøjsomme og trives godt på let og sandet jord, andre kræver læ og bedre jord, alt dette bevirker, at der er meget større anvendelsesmuligheder for dem i alle haver.
Ordet stedsegrønt er faktisk lidt misvisende, for de er langtfra grønne allesammen. Farverne på nålene varierer i mange nuancer, gult, hvidbroget, blåt, gråt og grønt. Derfor er det forkert, at de undertiden behæftes med ordet »kirkegårdsplanter«, for de er i høj grad egnede til at skabe farverigdom og afveksling i beplantningen, og at de er grønne om vinteren gør dem jo endnu mere værdifulde, ikke blot for os at se på, men også som lægivende planter for fugle og dyr.
En have er i mine øjne gold og trist, især om vinteren, hvis de stedsegrønne planter mangler, og det vil også præge faunaen, især fuglelivet negativt.
ANVENDELSE
Som det fremgår af første afsnit er mulighederne mange. Plantes de i grupper af forskellig størrelse mellem blomstrende vækster, opnås en vis ro og harmoni over beplantningen om sommeren, og haven vil også virke levende og spændende om vinteren.
Og plantes de i forhaven eller hvor man færdes meget året rundt, vil der altid være noget smukt at se på.
En rabat langs huset, hvor der veksles mellem grupper med blomstrende roser, lave prydbuske og egnede stedsegrønne planter kan også være meget dekorativ, og det samme er jo tilfældet, når der plantes stedsegrønne planter med særpræg som fritvoksende solitærplanter i plænen eller med et grønt bunddække, især under de planter, som er nævnt på siden om træer i haven.
En mulighed, som også lige skal nævnes, er hække. Til klippede hække er thuja, taks, sitkagran og jugoslavisk søjlegran samt lærk egnede. Plant fire pr. løbende meter.
Til fritvoksende hække er fyr, især alm. bjergfyr, Pinus mugo, gode. De bliver ensartede og tætte ved knibning af de nye skud om foråret. En passende planteafstand er 50 cm for småplanter og 75 cm for planter med klump.
PLANTETIDSPUNKTER
Stedsegrønne planter over en vis størrelse forhandles næsten alle som klump eller containerplanter. Det vil sige, at de kan plantes året rundt, men bedste tidspunkt er i modsætning til løvfældende og barrodede planter i månederne fra maj til oktober.
Grunden hertil er, at hvis der plantes for tidligt om foråret, f.eks. i marts, vil der være større risiko for svidning af frost og blæst, og plantes der for sent om efteråret, vil rødderne ikke nå at få rodfæste inden vinteren, og derved vil der ske skader i perioder med barfrost, hvor planterne trods alt har behov for vand. Altså nøjagtigt som for prydbuske med stedsegrønne blade.
Det samme gør sig gældende for små barrodede graner og fyr m. fl.. Her er bedste plantetid sent forår eller tidligt efterår.
PLANTNING
Se siden plantning. Det skal lige bemærkes, at de fleste sorter trives bedst, når der blandes sphagnum i jorden. Vær opmærksom på jorddække om planterne de første år, til de har udviklet et tilstrækkeligt dybtgående rodnet. Det gælder uanset om der er plantet på et gunstigt eller mindre gunstigt tidspunkt. Der kan dækkes med nedfaldent løv eller sphagnum.
Det er også klogt at beskytte toppen mod sol og blæst om vinteren. Det kan klares ved at stikke granris i jorden om planterne og binde dem løst sammen i toppen.
Med hensyn til planteafstand kan der her ikke gives vejledende mål, da det helt afhænger af, hvilke arter eller sorter der plantes.
Tal med en fagmand om, hvad der egner sig bedst til bestemte formål.