Roser

Rosen bærer med rette navnet »Blomsternes Dronning«, for ingen anden plante rummer vel så mange variationer og så megen skønhed.

Der er lave miniatureroser, buketroser, også kaldet polyantharoser, storblomstrende roser, der kaldes thehybrider, krydsninger mellem disse to, polyanthahybrider, espalierroser, klatreroser, buskroser og stammede roser. Alle disse vidt forskellige typer findes i et utal af sorter, som alle blomstrer rigt og smukt, nogle har den dejligste duft, og andre smukke hyben, dekorativt løv eller andre særlige egenskaber, som gør dem dyrkningsværdige.

PLANTNING OG PASNING

Da roser er så forskellige, vil det være mest hensigtsmæssigt at behandle de forskellige typer hver for sig for at gøre det mere overskueligt.

Generelle ting mest om plantning, gældende for alle, skal dog lige fremhæves her, for at undgå gentagelser.

Roser trives bedst l lys, plant derfor aldrig i skygge, men på solrige steder, hvor de kan vokse frit.

Plant dybt. Bortset fra de såkaldte »vilde roser«, som er frøformerede, er roser næsten altid formeret ved okulation (knoppodning), eller ved stiklinger.

Det er vigtigt at podestedet og de nederste dele af grenene kommer dybt i jorden, 8-10 cm er passende, så er der næsten ingen risiko for, at de skades om vinteren af frost og store temperatursvingninger.

Plant i god tid og frisk jord. Roser trives bedst i en god muldjord eller lerjord. Tør og mager jord kan forbedres ved at iblande kompost eller gødningsberiget sphagnum, men bland aldrig ren sphagnum eller frisk naturgødning heri.

Husk også, at jorden skal udskiftes, hvis en rose skal genplantes. En ny rose i gammel rosenjord vil altid trives dårligt.

Det samme er tilfældet, hvis der plantes i jord, som er vandlidende, altså meget fugtig året igennem.

Plantetid. Da roser er løvfældende, og hvis de købes barrodede, er det bedst at plante i perioden fra oktober til maj. Når der plantes rigtigt, altså dybt, og jord derefter hyppes op om de nederste grene, er efteråret faktisk bedst. Pottede roser kan plantes hele sommeren, når der vandes.

Gødskning og vanding. Roser kræver gødning i passende mængder for at trives godt. Derfor vil det især på lettere jord være klogt at give dem et ekstra drys en gang eller to udover den normale gødskning i haven.

Kalk har de også behov for, et reaktionstal på 6,5-7,0 er passende. Kontroller ved jordanalyser, at jorden ikke er sur. Hvis det er tilfældet, så må der kalkes.

Og vand må de ikke mangle i tørre perioder, så bliver de lettere angrebet af sygdomme og skadedyr.

Knibning. Bortset fra vilde roser og forædlede buskroser er roser remonterende, altså genblomstrende, fra midten af juni og resten af sonuneren. For at denne blomstring bliver så rig som muligt, bør visne blomster fjernes, så hybendannelse undgås.

Vildskud. Som nævnt er langt de fleste roser okuleret på en såkaldt vild roses rod. Herfra kan der komme skud, som er lette at kende, da de har afvigende vækstform og mindre blade, i reglen mere lyse i farven. Sådanne skud bør brækkes af helt ved deres udspring, da de ellers vil tage magten. Klip dem ikke af, så skyder de blot igen.

DE LAVE HAVEROSER

Denne kategori omfatter buketroser, storblomstrende roser og krydsninger heraf.

De kan plantes mange steder, som nævnt helst i sol, men ikke i træk. Bedste virkning opnås ved at plante i grupper med mindst 5 stk. af samme sort, og hvis grupperne adskilles med lave stedsegrønne planter eller småbuske, vil det yderligere understrege de enkelte sorters skønhed og farve.

Der kan også plantes i grupper mellem lave stauder ( Lavendler ) og rene rosenbede. Brug i sidstnævnte tilfælde kun få sorter for at få den bedste virkning, der må ud over farver tænkes på vækstform og højde.

En passende planteafstand er 35-50 cm., roserne bør dække jorden. Persille kan sås mellem planterne, der giver en smuk grøn bund og holder efter sigende lus borte.

Beskæring af lave haveroser udføres i april.

STAMMEDE ROSER

En rose på stamme skal stå frit og med bunddække af egnede krybende planter. I større haver kan flere plantes i grupper, men afstanden bør her være mindst en meter.

Disse roser er podet i toppen af stammen, og beskyttes om vinteren ved, at der bindes granris om forædlingssted og grene.

Beskæring foretages i april. Døde og svage grene fjernes helt, og de tilbageværende klippes tilbage til 3-4 veludviklede knopper fra forædlingsstedet. Vildskud kan forekomme på stammen og fra roden. De skal fjernes som tidligere omtalt ved afrivning.

ESPALIERROSER

En blomstrende rose op af en mur er et meget smukt syn. Vær opmærksom på, at der let kan tages forkert af espalierroser og klatreroser. Populært kaldes begge kategorier for slyngroser, men forskellen ligger i, hvor kraftigvoksende sorterne er. De bedste espalierroser er moderatvoksende. Spørg fagfolk herom, før der vælges.

Og husk, at jorden langs en sokkel ikke altid er velegnet til plantning. Skift den ud med god frisk muldjord, mindst 50 liter, før der plantes.

Plant dybt og espalier i vifteform. Bind hovedgrenene til mursøm i fugerne, det er bedre end trælister.

Om vinteren stikkes granris ind i grenene, og de fjernes først i april, hvorefter et passende antal sideskud skæres tilbage over tre-fire knopper fra hovedgrenene. Der bør være ca. 25 cm mellem hvert sideskud. Er der brudt nye skud frem ved jorden, kan det være fornuftigt at fjerne en ældre gren helt og binde et nyt skud op istedet, hvorved der skabes den fornødne fornyelse.

KLATREROSER

Her drejer det sig altså om mere kraftigvoksende roser med slyngende grene. De egner sig på større raftehegn og i pergolaer, hvor de bindes til rafter og stolper.

Om vinteren beskyttes de med granris. Beskæring foretages her dels efter blomstring, hvor gamle skud fjernes og nye bindes op, når det tiltrænges, og dels om foråret, hvor sideskud skæres tilbage. Døde og svage grene fjernes helt.

BUSKROSER

Her må skelnes mellem frøformerede og podede sorter.

De frøformerede sorter har tilbøjelighed til at brede sig ved rodskud, men udmærker sig ved, at de er meget billige, robuste og hårdføre. De er især anvendelige til lægivende plantning. Ydermere giver de smukke hyben, som for visse sorter er anvendelige i husholdningen.

De podede roser hører til i havens busketter, der er sorter, som kan blive op til fire meter høje, og der findes mange med dejlige blomster og hyben. Egentlig beskæring er i reglen ikke nødvendig, de udtyndes som havens øvrige prydbuske.