DEN FØRSTE KLIPNING
Græsset skal være langt 4-5 cm, før det klippes første gang, da rodnettet ellers ikke er ordentlig udviklet og let skades af slåmaskinen.
Det er altid vigtigt, at maskinen er i orden, skarp og godt indstillet.
En cylinderklipper er absolut bedre hertil end en rotorklipper, som ikke er så skånsom mod det nye græs, og heller ikke klipper så jævnt. Det allerbedste er faktisk en håndklipper.
Og er plænen ikke tromlet i forbindelse med såningen, skal det gøres et par dage før den klippes første gang, der bør ske, når jorden indeholder en vis fugtighed for at være effektivt.
GØDSKNING AF DEN NYE PLÆNE
Som tidligere nævnt er græs grådigt, derfor skal en plæne gødes regelmæssigt selv om der er gødet og kalket i forbindelse med jordarbejde og såning, og det gælder ikke mindst en ny plæne. Her kan der ofte komme lyse pletter som følge af, at jorden er endevendt og flyttet.
Disse pletter vil have gavn af ekstra gødningstilførsel, f.eks. Helårsgødning 23-3-7, et par gange, så vil de hurtigt blive grønne og komme til at ligne den øvrige plæne.
VANDING
Sørg for, at den nye plæne og plæner i det hele taget ikke tørster, vand er nødvendig for at holde græsset friskt og grønt. Ca. 30 mm – 30 liter pr. m2 hver fjortende dag er passende i tørre perioder. Det lyder måske voldsomt, men det er langt bedre at vande grundigt end at gå og sjatvande. Og det er bedre at vande om aftenen end om dagen.
KLIP IKKE FOR TÆT
Klip aldrig plænen og især ikke nye plæner for langt ned. Helst ikke tættere end 3-4 cm, for bliver græsset kort, udvikles rodsystemet ikke ordentligt, og det vil skade vækst og udseende. Faktisk har en plæne godt af at vokse sig rigtig lang 8-10 cm en gang eller to i løbet af sommeren. Og så skal den selvsagt rives efter klipning, når den har fået lov at udfolde sig på denne måde. I det hele taget er det bedst at fjerne det afskårne græs, hver gang plænen klippes. Det kan gøres med en rive, men det er langt lettere at montere en græssamler på maskinen.
UKRUDT, SVAMPESYGDOMME OG SKADEDYR
En plæne, som passes ordentligt, bliver bedre, alt som årene går. I det nye frø er der hurtigvoksende græs, som dominerer de første år, men som så afløses af finere, blødere og mere langsomtvoksende græsser, og den type, som trives bedst på stedet, vil efterhånden blive dominerende.
Betingelserne for at få det bedste resultat er som nævnt en god jordbehandling før der sås, godt frø, rigtig gødskning, vanding og omhyggelig klipning.
Og så betyder som også tidligere nævnt den rigtige læplantning overordentlig meget.
Men der er andre problemer som givetvis vil melde sig ad åre. Ukrudt, mos, hekseringe, sneskimmel og angreb af larver er de mest almindelige plager, og hvad der kan gøres for at forebygge eller bekæmpe, skal kort omtales her.
UKRUDT
Der vil næsten altid spire en del frøukrudt frem i en nysået plæne, som sagt betyder det dog ikke så meget, det kan se forfærdeligt ud, men det meste klarer plænekfipperen, og derfor er der ingen grund til at fortvivle herover.
Derimod kan flerårigt ukrudt, mælkebøtter, ærenpris, kamille, fuglegræs, pileurt o.a. være en plage, men med hormonmidler kan vi bekæmpe det meste effektivt, vil man ikke anvende kemikalier er håndkraft med et aspargesjern meget effektivt.
For at få et godt resultat er det vigtigt at anvende midlerne på den rette måde og det rigtige tidspunkt. Læs brugsanvisninger omhyggeligt og følg dem.
Hormonmidler virker gennem toppen på planterne, de trænger simpelthen ind heri, føres rundt med den naturlige cirkulation af vædske og forårsager, at planten vokser sig ihjel, idet karrene sprænges.
Altså er det bedst at bruge hormonmidler mod uønsket ukrudt sidst i maj og først i juni, når planterne vokser mest, og det skal ske, før de kaster frø.
Lad være med at klippe græsset i nogle dage før behandlingen, vælg en dag med tørt vejr og ingen blæst, som kan give vinddrift. Brug en vandkande med spredebom til fordeling, pas på, at den afgivne dosis nøje overholdes, og ram kun græs og ukrudt for ikke at skade planterne i og omkring plænen.
Vent efter behandlingen 6-8 dage med at slå plænen, så hormonerne får tid at virke.
Hvis der kun er tale om enkelte ukrudtsplanter, kan de aflives med en »ukrudtsstok« fyldt med vædske eller med f.eks. Toxan plænespray.
MOS
Mos kan også være ret generende. Årsagen til, at det forekommer i plænen, skyldes som oftest enten mangel på kalk og/eller gødning, men i reglen er kalkmangel årsagen. Start derfor med at få taget en jordanalyse.
En standardanalyse, som oplyser om jordens indhold af tilgængeligt kalk, superfosfat og kali, vil i reglen være tilstrækkelig, og når resultatet foreligger, tilføres det, som evt. mangler.
Derefter kan mosset bekæmpes med et egnet middel.
Bekæmpelse skal iøvrigt ske, når græsset er fugtigt for at undgå svidning. Brug også her en vandkande med spredebom.
Mosvækst kan også forekomme på skyggefulde steder, selv om jorden intet mangler. I så fald kan det hjælpe at så lundrapgræs efter bekæmpelsen.
HEKSERINGE
Hekseringe kan få en ellers smuk og velanlagt plæne til at se sørgelig ud. Det er en svamp i jorden, som er årsag til ringene, der er let kendelige på. at græsset visner og at der dannes karakteristiske runde, ovale eller måske halvmåneformede frodiggrønne ringe af græs om de visne pletter.
Ringene vil vokse år efter år, så længe der er græs omkring dem, som svampespørene kan udvikle sig i, og det ser faktisk ikke særlig spindende ud, når en plæne er angrebet.
Det kan ved en mindre plet lade sig gøre at udskifte jorden og måske derved stoppe angrebet, men det er en besværlig proces, så det vil være bedre at forsøge med vanding med Atamon.
Forøvrigt er der overtro knyttet til hekseringe, idet man engang mente, at de forekom, hvor ellepiger, feer eller hekse havde danset.
SNESKIMMEL
Sneskimmel er også en kedelig svampesygdom, som kan få plænen til at se ynkelig ud. I reglen ses angreb straks efter at sneen smelter om foråret. Græsset er dødt og gråligt og angreb forekommer hyppigst, hvor sneen har ligget længst, især hvis jorden ikke har været frossen, før sneen faldt eller hvis plænen ikke er blevet slået ordentlig før vinteren.
Bekæmpelse, eller rettere sagt forebyggelse mod angrebet, sker bedst om efteråret, dels ved at klippe plænen kort og rive afklippet græs og nedfaldent løv af.
Hvis man har fået sneskimmel så må det visne græs rives af og de bare pletter eftersås.
SKADEDYR I PLÆNEN
Der forekommer undertiden angreb af forskellige skadedyr. Værst er angreb af oldenborrelarven eller den beslægtede brandenborrelarve, som kan være helt ødelæggende, men også gåsebillens larver kan lave alvorlig ravage. Alle disse larver ædet græsrødderne, og så visner plænen.
Det er typisk at se et angreb ved at betragte fuglene, som kan samles i store flokke og æde løs af larverne, men de kan i reglen ikke klare dem alle.
I værste fald kan et angreb dog være så voldsomt, at plænen simpelthen må sås om.
Gåsebillen sørg for at få god vækst i græsplænen, brug evt. en organisk gødning om foråret, stil plæneklipperen så højt som muligt i slutningen af maj og juni måned, hvor de sværmer og lægger æg, så vil de flyve videre til helt skalperet plæne i nabolaget for at lægge æggene.
DE SIDSTE TIPS
En plæne kan med tiden blive ujævn uanset hvor godt den er anlagt. Derfor bør den tromles en eller to gange årligt. Det skal ske, når jorden er fugtig og med en tung og ikke for bred tromle. Bedste tidspunkt at udføre arbejdet på er tidligt forår, og efter tromlingen vil det være gavnligt at prikke huller med en gravegreb for at skaffe luft til rødderne.
Topdressing er også gavnlig. Det betyder simpelthen en fornyelse og forøgelse af jordlaget over planterødderne og kan udføres med en blanding af sand og fint spagnum, halvt af hver, eller med sphagnum, som er fremstillet specielt til formålet. Der skal kun tilføres et ganske tyndt lag og det kan gøres hele sommeren, men er dog bedst om foråret. Før der topdresses bør plænen rives grundigt.
Plænens form. Alt for ofte gøres formen kunstfærdig og med alt for mange sving og snirkler. Det gøres ud fra den bedste mening, men resultatet bliver sjældent godt.Form i stedet plænen med rolige og bløde eller evt. rette linier.
Det der opnås er dels, at klipning og kantstikning bliver lettere og dels at hele havebilledet kommer til at se mere roligt og harmonisk ud.
Og desuden er det beplantningen, som med årene skal formgive haven rigtigt, så her er det bedre at lade fantasien arbejde og tænke sig til det fremtidige havebillede.