KONTAKT OS:

98 37 86 06

SEND EN MAIL:

info@elmerhoj.dk

Slyng- og espaljeplanter

Klatre- og espalierroser er omtalt på siden om roser, men der er mange andre planter, som har slyngende vækst eller kan espalieres. De er værdifulde og skal også omtales, da de rummer rige anvendelsesmuligheder og megen skønhed.

De kan deles i tre kategorier:
Espalierplanter, som ved tilhæftning og beskæring formes fladt mod mure og hegn.

Det kan være forskellige frugttræer, vinterjasmin og vinstokke. En del prydbuske, især ildtorn og cotoneasters er også velegnede hertil.

Slyngplanter, der har slappe grene, men evne til at vokse op af snore, pæle o.l.. I reglen kræver de lidt tilhæftning. Blandt disse har vi clematis, caprifolie, blåregn, tobakspibeplante, kamæleonbusk og træmorder.

Selvhæftende klatreplanter, som ved hjælp af torne, sugeskiver eller hæfterødder selv forbinder sig med det, de vokser op af. Her skal lige tilføjes, at de bedst hæfter sig på ru materialer, teglsten, beton o.l. På kalkede eller plasticbehandlede mure er det tvivlsomt, de tager fat. Mest selvhæftende er rådhusvin, vildvin, vedbend og klatrehortensia.

PLANTNING
Fælles for alle tre kategorier er, at hvis de plantes op af en sokkel, bør jorden i reglen skiftes ud, da den ofte er tør og dårlig helt inde ved en mur, og især under et tagudhæng. Spar ikke på energien, men fjern en ordentlig børfuld og fyld op med god muldjord, gerne iblandet kompost og gødningsberiget sphagnum.

Tænk også på vanding af planterne fremover, alt for ofte tørster slyng- og espalierplanter, fordi de inde ved soklen ikke vandes effektivt med sprinkler som den øvrige del af haven.

slyng.6

Det kan dels forebygges ved at sætte et rør ned, og dels ved at plante lidt ud fra muren som vist på skitsen.

Plant dybt. Alle planterne skal sættes dybere end de har stået i planteskolen. Langt de fleste fås jo efterhånden i potter, og potteklumpen bør ca. 10 cm under jordoverfladen. Det er især vigtigt for clematis, som vel nok er de mest yndede slyngplanter.

Skær toppen af planter med slappe grene efter plantning. Næsten alle de forskellige slyngplanter er som sagt kultiveret i potte. Den er i reglen ikke særlig stor, og planterne er lange, ranglede og bundet op til en bambusstok. Dette er tit årsag til, at de har svært ved at komme igang. De er vant til at blive gødet og vandet meget, og kan derfor vanskelig omstille sig til en anden form at vokse under.

Klip derfor toppen tilbage til ca. 20 cm over jorden efter plantningen, så opstår der sjældent problemer med væksten.

For de selvhæftende er det simpelthen nødvendigt med denne tilbageskæring, de kan ganske enkelt ikke hæfte sig uden ved nyvækst, men det gavner altså også mange andre. De få undtagelser er espalierfrugttræer, vin, fersken og prydbuske.

Vand efter plantning, og pas på ikke at ødelægge klumpen på potteplanter. Fugt dem godt, før de tages ud af potten.

Plantetidspunkter. Potte- og klumpplanter kan plantes året rundt, de sarte clematis dog bedst om foråret. Barrodede planter fra oktober til juni.

ESPALIERING
Denne varierer alt efter hvilke planter, der er tale om. De selvhæftende klatreplanter kan i reglen klare sig uden nogen form for opbinding, når det, de skal hæfte sig på, har den rigtige overflade.

slyng.7

Slyngplanterne skal hjælpes, og det kan gøres på flere måder. På murflader bruges ofte trælister, men det er faktisk bedre at spænde en glat ståltråd lodret og stramt frasokkel til overkant af muren. Fire tråde med en afstand på 30-40 em er glimrende til clematis, caprifolie, blåregn m. fl., som selv vil slynge sig op af trådene, når de lige hjælpes lidt på gled.

På tætte hegn kan samme metode bruges, og på stolper kan det gøres med en enkelt tråd. Her er det dog også muligt at foretage en let opbinding.

Det samme gælder på træstammer, og i åbne hegn kan tilvæksten ledes ud og ind i mellemrummene.

Espalierplanter må formes og bindes fast. De anvendes jo i reglen på murflader, og her kan tilbinding ske til specielle søm, murhager, som sættes i fugerne, der trækkes en galvaniseret tråd på langs i fugen.

En undtagelse er den meget stive og fladtvoksende Cotoneaster horizontalis, som næsten er i stand til at holde sig selv oppe og tæt mod muren eller hegnet.

DE SIDSTE TIPS

Beskæring, knibning og nedskæring er nødvendig for at forme slyng- og espalierplanter rigtigt. Da de er så forskellige, skal emnet ikke behandles her, jeg vil henvise til den faglitteratur, som findes herom, samt til at spørge fagfolk i de enkelte tilfælde. Det vil blive for omfattende at skrive om de enkelte planters behandling.

Dog skal det understreges, at der ikke er nogen større problemer forbundet hermed, og at man ikke af den grund skal undlade at plante, hvor forholdene taler herfor, for nøgne murflader og hegn ændrer helt karakter, blot de dekoreres med få planter.

Og de slyngende planter kan også være til gavn andre steder. Bl.a. på store skråninger, som bunddække mellem træer og som »hængeplanter« ned over støttemure af sten eller sveller.

De gødes som havens øvrige planter sommeren igennem, og hvis der sættes et rør ned til vanding under et tagudhæng, kan man udmærket her give flydende gødning, så der ikke bliver problemer med at få den opløst og ned til rødderne på grund af manglende væde ovenfra.

Interne sider

×
Vi bruger cookies. Når du klikker videre, accepterer du automatisk vores cookie- og privatlivspolitik. » Læs mere her
OK