KONTAKT OS:

98 37 86 06

SEND EN MAIL:

info@elmerhoj.dk

Køkkenhaven

I gamle dage blev en meget stor del af jorden i en have brugt til kartofler, jordbær og diverse grønsager. Så skiftede tiderne. Pludselig havde det ingen interesse at dyrke alle disse kulturer selv, men billedet har vendt sig igen, nu er køkkenhaven atter en uundværlig del i mange haver.

Og det er kun godt, for det gælder her som for de frugtbærende buske og træer, at det, der høstes i egen have, smager langt bedre end det, der købes.

STØRRELSE OG BELIGGENHED
Hvor stort plads, der skal afsættes til dyrkning af køkkenurter, afhænger selvfølgelig af forbrug og lyst til at avle dem selv, men mindre end 5 x 10 meter, bør den ikke være, hvis den skal rumme de mest populære kulturer, der er behov for sommeren igennem.

Og tendensen går som nævnt i modsat retning, køkkenhave og frugthave udvides på bekostning af prydhaven.

Beliggenheden er vigtig. Hvis jordforholdene betinger det, så læg den så tæt ved bagdøren som muligt, og tænk på sol og læ, det betyder meget for udbyttet. I skygge vil planterne vantrives, og i blæst bliver de forpjuskede og dårlige.

TÆNK PÅ VEKSELDRIFT
Rækkerne i en køkkenhave skal helst vendes på den korteste led. Derved opnås et godt sædskifte, hvilket ikke er tilfældet, hvis det modsatte praktiseres med få og lange rækker, som det ofte ses.

Med korte rækker og en god vekseldrift er det let at placere kulturerne rigtigt i forhold til hinanden og at så eller plante, efterhånden som tiden er inde hertil.

Desuden undgås mange besværligheder i form af sygdomsangreb som f.eks. jordbærmider, jordbærål, kartoffelål og kartoffelbrok, der ellers let vinder indpas, når de samme ting dyrkes samme sted år efter år.

Lav en plan, som med evt. ønskede ændringer følges år efter år, så er det hele nemt at styre. Og så skal det lige bemærkes, at det jo ikke nødvendigvis behøver at være et sammenhængende areal, som bruges til køkkenhave og til krydderurter. De sidstnævnte kan dyrkes mange steder i prydhaven, hvor der er en lun og åben plet, og køkkenhaven kan udmærket deles op i flere afsnit, adskilt af flisegange eller lignende.

Man kan også dyrke en mængde kulturer i beholdere, spande eller kasser. Der er masser af muligheder, når fantasien sættes lidt i gang.

DYRKNING
Læ og sol er som nævnt betingelser, som må opfyldes. Og så skal jorden være i orden. Et godt muldlag med tilstrækkelig stort indhold af næringsstoffer og kalk er helt givet det bedste, men der.kan også avles godt på let jord, når der gødes, kalkes og vandes rigtigt.

Jordforbedring kan let praktiseres med kompost og gødningsberiget spagnum, og det allerbedste er selvfølgelig, hvis man kan tilføre naturgødning, som udlægges om efteråret, nedgraves eller kultiveres om foråret.

Tag jordanalyser mindst hvert tredie år, det er af afgørende betydning, at der ikke mangler kalk. De fleste grønsager trives bedst ved en reaktion på 7,0. Undtagelser herfra er jordbær og kartofler, som foretrækker en mere sur jord, det bør der tages hensyn til, når kalken udstrøs.

Vand betyder også meget for et godt udbytte. En tørkeperiode kan bevirke, at planterne går helt i stå og har svært ved at komme til hægterne igen.

Det må ikke ske. Hvis der ikke kan vandes på traditionel vis med sprinkler, så læg siveslanger langs med rækkerne. Rigtig udlagt og anvendt giver de hele tiden tilstrækkelig fugtighed i jorden, og der sker ikke det vandspild ved fordampning, som ellers er tilfældet, når der vandes traditionelt.

Sørg desuden for regelmæssig gødskning, gerne med organisk gødning i pffleform, eller også med en alsidig NPK-gødning om foråret, suppleret med Helårsgødning 23-3-7 sommeren igennem.

Og bliv ikke skuffet, hvis kulturerne slår fejl det første år eller to. Det sker tit i nye haver, hvor jorden ikke er rigtig i kultur, men tiden, jordforbedring og erfaring bøder herpå.

VÆLG GODE FRØSORTER OG PLANTER
En væsentfig betingelse for et godt udbytte udover de ting, som er nævnt i forrige afsnit, er, at der ikke spares, når der købes frø, planter, læggekartofler eller stikløg. Det bedste er ikke for godt.

Frøet bør være fra kendte firmaer, hvis navn i sig selv giver garanti for kvalitet og spireevne. Bemærk desuden, om frøposerne er mærkede med et P eller et S samt årstal. Det betyder nemlig, at frøet er afprøvet og godkendt på anerkendte institutioner og er en yderligere garanti for, at det er i orden.

Nyt læggemateriale af kartofler og nye løg kan det også betale sig at investere i fremfor år efter år at bruge af egen avl hertil. Det samme gælder jordbærplanterne.

FLERÅRIGE KØKKENURTER
Her tænkes på asparges og rabarber, som ikke indgår i den normale vekseldrift, men rigtig placeret og passet år efter år kan give et godt udbytte.

Begge dele bør der være plads til i haven, og det mest naturlige sted er i den ene ende af køkkenhaven. De kan også dyrkes andre steder, hvis der er plads nok. I staudebedet kan der udmærket stå et par blokke rabarber, og hvis man kan lide grønne asparges, vil de ligefrem være dekorative mellem blomsterne.

Krydderurterne kan også dyrkes her, nogle er jo flerårige, og de er næsten alle både smukke og spændende planter.

Og endnu engang her til sidst: Der er intet, der smager så godt, som det der dyrkes i ens egen have.

Spændende grønsager skal der også være plads til.

Interne sider

×
Vi bruger cookies. Når du klikker videre, accepterer du automatisk vores cookie- og privatlivspolitik. » Læs mere her
OK