KONTAKT OS:

98 37 86 06

SEND EN MAIL:

info@elmerhoj.dk

Græsplænen

Alle haveejers drøm om deres plæne er jo, at den skal være tæt, frisk grøn og ensartet, jævn og fast, fri for ukrudt, slidstærk at færdes på, og tillige blød som et tæppe.

Og sådan kan en græsplæne virkelig være, når den er rigtig anlagt og passes omhyggeligt, men disse betingelser skal også opfyldes for at det kan lykkes.

JORDARBEJDET
Først og fremmest må jorden være i orden, før græsset sås. Desværre anlægges mange plæner i hast, før jordforholdene er gode nok, og så bliver resultatet også derefter. Man kan ikke sjuske sig til en fin plæne.

Begynd derfor med at planere omhyggeligt, og fjern sten i overfladen og ukrudt så godt, det kan lade sig gøre.

Sørg også for, at jorden er løsnet og fordelt sådan, at vand og luft har uhindret adgang. Drejer det sig om en plæne, der anlægges efter nybyggeri, så giv jorden den behandling, som siden jorden handler om.

Er det en ældre plæne, som omlægges, er en dybere jordbehandling i reglen ikke nødvendig, hvis jorden ellers er blevet behandlet ordentligt inden såning første gang. Er det ikke tilfældet, er den sikkert hård og ubekvem, og så må vækstlaget af, undergrunden løsnes o.s.v., for at den nye plæne bliver god.

Jordens struktur er vigtig, en god krummestruktur i de øverste 30 cm er afgjort nødvendig. Altså må den sandede jord forbedres med ler og spagnum samt evt. kompostjord, og den lerede jord med sand og evt. kalk, før der er basis for en god plæne.

TAG EN JORDANALYSE
Græs er grådigt, derfor skal jordens indhold af de vigtigste plantenæringsstoffer være i orden, d.v.s., at kali- og fosforsyretal helst skal ligge på ca. 12, og det ideelle reaktionstal, som er udtryk for jordens indhold af tilgængefig kalk, bør være mellem 6,5 og 7,0. Og lad en fagmand på grundlag af tallene beregne, hvor meget gødning og kalk, der er behov for.

Tilfør først de nødvendige mængder, når jorden er finreguleret, så de bliver så jævnt fordelt som muligt, og bland dem i de øverste jordlag med kultivator eller ved fræsning.

Ofte kan der være tale om store mængder, i så fald bør de tilføres over flere år, lad fagmanden råde herom.

FINPLANERING
Finregulering udføres, når underbund og jordstruktur er i orden, og sten, rødder og andre uønskede ting samt fremspiret ukrudt er fjernet.

Begynd med at tromle jorden med en tung og ikke for bred tromle. Herved afsløres alle større ujævnheder, som så reguleres med skovl og rive. Riv derefter jorden jævn og gentag processen et par gange. Er øjemålet ikke helt sikkert, så brug højdepæle og snore. En stram snor mellem to givne højder skal nok fortæfle, hvor ujævnhederne er.

Når overfladen er reguleret så godt som muligt, så tilfør de mængder gødning og kalk, som jordanalysen foreskriver, fræs eller kultiver jordens øverste lag, troml den igen, og foretag så den endelige afpudsning før såning.

Det sidste der gøres, før frøet drysses ud, er en let rivning af overfladen. Hertil og forøvrigt også til de forudgående rivninger samt til dækning af frøet er en let trærive med ståltænder helt ideel. Samme type rive er også velegnet til finplanering, når man bruger bagsiden til at jævne småhuller med. Det er lettere end med en alm. jernrive.

FØR PLÆNEN SÅS
Såbedet er klart, men tre ting mere bør være i orden, før alle tiders plæne kan sås.

For det første. Jorden skal være varm og fugtig. Ingen nok så uerfaren »gør-det-selvhavemand« vil drømme om at anlægge en plæne midt om vinteren, men mange sår græs i det tidligste forår, før jorden er varm, eller sent efterår, hvor den er kold, og spiringsmulighederne derfor dårlige.

Bedste såtidspunkt er afgjort august-september, da er jorden både varm og fugtig, og frøet vil spire på få dage.

Det kan dog også udmærket lade sig gøre at så græsset fra slutningen af april, i maj, juni og juli, men i så fald er det ofte nødvendigt at vande jævnt og regelmæssigt, da jordfugtigheden er mindre konstant. Der kan være lange tørre perioder, og græsfrø spirer ikke i tør jord, der skal være væde til, og her er regn selvsagt bedre end koldt vand fra sprinkleren.

For det andet. Det betaler sig at købe en god frøblanding fra et anerkendt firma. Rent prismæssigt er der ikke mange kroners forskel på godt og dårligt frø, men alt for ofte spares der her, og så er alle anstrengelserne med jordarbejdet spildte. Frøene skal være i orden for at give en god plæne.

I godt frø er der flere slags græsser, og den eller de arter, der vokser bedst på stedet og i den pågældende jord, vil med tiden fortrænge de øvrige.

I dag er det fortrinsvis de såkaldte miniturfgræsser, der sås. Det er specielt fremelskede græstyper, som er robuste, bladrige og lavtvoksende med et kraftigt rodnet, som danner udløbere, der giver fast bund, holder ukrudt nede og i det hele taget gror frodigt.

Den mest langsomtvoksende blanding kan købes under navnet Oaseblanding, den trives godt på de fleste jorder og giver et tæt og blødt græstæppe, som ikke skal klippes tit. Af ulemper skal nævnes, at den er sart overfor tørke og blæst, og derfor er Oaseblandingen bedst i ældre haver med læ og god muldjord, som ikke let bliver tør.

En mere robust blanding er Villa Mini-turf, som trives overalt. Den er modstandsdygtig overfor tørke og tåler megen slitage. Villa Mini-turf er mere kraftigvoksende end Oaseblandingen, og skal derfor klippes lidt oftere, men det er afgjort en af de bedste typer, der kan vælges under vore himmelstrøg, og ikke mindst i nye haver.

Man kan også så almindeligt græs, det er lidt billigere end miniturfgræsserne, men til gengæld skal der bruges mere frø, så prismæssigt vil det ikke være nogen fordel, og jeg vil faktisk tilråde, at der vælges en miniturfblanding, med mindre jorden er således, at kun ganske specielle græsarter kan vokse.

Er jorden f.eks. meget tør, egner Fåresvingel sig bedst, og på skyggefulde steder vokser Lundrapgræs godt. Disse græsser indgår normalt ikke i færdiglavede blandinger, man kan købes særskilt og blandes heri.

Husk forøvrigt altid at vende frøposen et par gange, før der tages af den, det fineste frø i blandingen vil som oftest være i bunden af posen eller pakken .

Nedenstående skema fortæller lidt om forskellen på miniturf og alm. græs.

Antal skud pr. m2             Miniturf                Alm. græs

Raigræs                        18000                  11000

Rødsvingel                     80000                  25000

Enrapgræs                     24000                  14000

Hvene                            35000                  30000

Timothe                         15000

For det tredie. Vejret skal være egnet til såning af græsfrø, altså ingen vind. Plænen skal jo blive ensartet og jævn, når frøet spirer, og da de forskellige græsarter i en god blanding er højst uensartede af størrelse og vægt, skal der blot et lille vindpust til for at skabe uorden i tingene, idet det fineste og letteste frø så let havner i plantebede eller hos naboen, medens det tungere frø bliver på jorden, og det er ikke særlig hensigtsmæssigt. Derfor bør utålmodigheden tøjles, til vejret er ideelt til frøsåningen. Ofte er det bedst en tidlig morgen eller sent på aftenen.

SÅNING
Når jorden er i orden og vejret ideelt, er tidspunktet til at strø frøet ud. For den uerfarne er det en vanskelig opgave, men den kan dog løses, når der udvises fornøden omhu.

En passende frømængde pr. 100 m2 er ca. 3 kg. I august – september hvor spiringsmulighederne er bedst, kan en smule mindre gøre det, og om foråret vil det være klogt at bruge lidt mere.Bruges der almindeligt frø i stedet for miniturf, så regn med ca. ½ kg. mere pr. 100 m2

Del plænen op i lige store felter før såningen, og vej frøet op i portioner, der svarer til felternes størrelse. Strø derefter frøet ud i to omgange, først på den ene og dernæst på den anden led af feltet, så vil det aldrig gå helt galt.

Man kan forøvrigt også mange steder, hvor græsfrø sælges, låne en lille såmaskine, og derved forenkles problemet jo noget. Men husk altid af forhandleren at få oplysning om, hvordan maskinen skal indstilles for at så den rigtige mængde. Vær lidt forudseende og gem en smule frø til evt. eftersåning.

Efter såningen nedfældes frøet med en rive, også her er en trærive med ståltænder bedst egnet, da man så lettest undgår at flytte med jorden. Det, sagen drejer sig om, er at få frøet ganske let dækket, hvor det ligger, men riv ikke for dybt, for så vil det helt fine frø få svært ved at spire.

Er jorden let, efterfølges rivning af en tromling. Derimod bør der ikke tromles på svær jord, før græsset er spiret frem.

NÅR GRÆSSET ER GRØNT
Hvis vejret er godt, varmt og fugtigt, vil frøet spire på få dage. I koldt og tørt vejr kan det måske vare en måned eller mere, men sikkert er det, at det altid spirer. Og i reglen er der også en masse ukrudt som pibler frem. Det har bragt mange haveejere til fortvivlelse, men for det meste er der kun tale om etårigt ukrudt, som forsvinder, når græsset klippes. Lad derfor være med at forsøge at luge det væk eller dræbe det med kemikalier, det skader i reglen mere end det gavner.

Og de skrappe hormonmidler, som kan dræbe det mest sejglivede ukrudt, kan nyt græs simpelthen ikke tåle. Der skal gå mindst et halvt år før de bør anvendes, så tag derfor lidt afslappet på tingene, og brug græsslåmaskinen til at holde ukrudtet i ave i første omgang.

DEN FØRSTE KLIPNING
Græsset skal være langt  4-5 cm, før det klippes første gang, da rodnettet ellers ikke er ordentlig udviklet og let skades af slåmaskinen.

Det er altid vigtigt, at maskinen er i orden, skarp og godt indstillet.

En cylinderklipper er absolut bedre hertil end en rotorklipper, som ikke er så skånsom mod det nye græs, og heller ikke klipper så jævnt. Det allerbedste er faktisk en håndklipper.

Og er plænen ikke tromlet i forbindelse med såningen, skal det gøres et par dage før den klippes første gang, der bør ske, når jorden indeholder en vis fugtighed for at være effektivt.

GØDSKNING AF DEN NYE PLÆNE
Som tidligere nævnt er græs grådigt, derfor skal en plæne gødes regelmæssigt selv om der er gødet og kalket i forbindelse med jordarbejde og såning, og det gælder ikke mindst en ny plæne. Her kan der ofte komme lyse pletter som følge af, at jorden er endevendt og flyttet.

Disse pletter vil have gavn af ekstra gødningstilførsel, f.eks. Helårsgødning 23-3-7, et par gange, så vil de hurtigt blive grønne og komme til at ligne den øvrige plæne.

VANDING
Sørg for, at den nye plæne og plæner i det hele taget ikke tørster, vand er nødvendig for at holde græsset friskt og grønt. Ca. 30 mm – 30 liter pr. m2  hver fjortende dag er passende i tørre perioder. Det lyder måske voldsomt, men det er langt bedre at vande grundigt end at gå og sjatvande. Og det er bedre at vande om aftenen end om dagen.

KLIP IKKE FOR TÆT
Klip aldrig plænen og især ikke nye plæner for langt ned. Helst ikke tættere end 3-4 cm, for bliver græsset kort, udvikles rodsystemet ikke ordentligt, og det vil skade vækst og udseende. Faktisk har en plæne godt af at vokse sig rigtig lang  8-10 cm  en gang eller to i løbet af sommeren. Og så skal den selvsagt rives efter klipning, når den har fået lov at udfolde sig på denne måde. I det hele taget er det bedst at fjerne det afskårne græs, hver gang plænen klippes. Det kan gøres med en rive, men det er langt lettere at montere en græssamler på maskinen.

UKRUDT, SVAMPESYGDOMME OG SKADEDYR
En plæne, som passes ordentligt, bliver bedre, alt som årene går. I det nye frø er der hurtigvoksende græs, som dominerer de første år, men som så afløses af finere, blødere og mere langsomtvoksende græsser, og den type, som trives bedst på stedet, vil efterhånden blive dominerende.

Betingelserne for at få det bedste resultat er som nævnt en god jordbehandling før der sås, godt frø, rigtig gødskning, vanding og omhyggelig klipning.

Og så betyder som også tidligere nævnt den rigtige læplantning overordentlig meget.

Men der er andre problemer som givetvis vil melde sig ad åre. Ukrudt, mos, hekseringe, sneskimmel og angreb af larver er de mest almindelige plager, og hvad der kan gøres for at forebygge eller bekæmpe, skal kort omtales her.

UKRUDT
Der vil næsten altid spire en del frøukrudt frem i en nysået plæne, som sagt betyder det dog ikke så meget, det kan se forfærdeligt ud, men det meste klarer plænekfipperen, og derfor er der ingen grund til at fortvivle herover.

Derimod kan flerårigt ukrudt, mælkebøtter, ærenpris, kamille, fuglegræs, pileurt o.a. være en plage, men med hormonmidler kan vi bekæmpe det meste effektivt, vil man ikke anvende kemikalier er håndkraft med et aspargesjern meget effektivt.

For at få et godt resultat er det vigtigt at anvende midlerne på den rette måde og det rigtige tidspunkt. Læs brugsanvisninger omhyggeligt og følg dem.

Hormonmidler virker gennem toppen på planterne, de trænger simpelthen ind heri, føres rundt med den naturlige cirkulation af vædske og forårsager, at planten vokser sig ihjel, idet karrene sprænges.

Altså er det bedst at bruge hormonmidler mod uønsket ukrudt sidst i maj og først i juni, når planterne vokser mest, og det skal ske, før de kaster frø.

Lad være med at klippe græsset i nogle dage før behandlingen, vælg en dag med tørt vejr og ingen blæst, som kan give vinddrift. Brug en vandkande med spredebom til fordeling, pas på, at den afgivne dosis nøje overholdes, og ram kun græs og ukrudt for ikke at skade planterne i og omkring plænen.

Vent efter behandlingen 6-8 dage med at slå plænen, så hormonerne får tid at virke.

Hvis der kun er tale om enkelte ukrudtsplanter, kan de aflives med en »ukrudtsstok« fyldt med vædske eller med f.eks. Toxan plænespray.

MOS
Mos kan også være ret generende. Årsagen til, at det forekommer i plænen, skyldes som oftest enten mangel på kalk og/eller gødning, men i reglen er kalkmangel årsagen. Start derfor med at få taget en jordanalyse.

En standardanalyse, som oplyser om jordens indhold af tilgængeligt kalk, superfosfat og kali, vil i reglen være tilstrækkelig, og når resultatet foreligger, tilføres det, som evt. mangler.

Derefter kan mosset bekæmpes med et egnet middel.

Bekæmpelse skal iøvrigt ske, når græsset er fugtigt for at undgå svidning. Brug også her en vandkande med spredebom.

Mosvækst kan også forekomme på skyggefulde steder, selv om jorden intet mangler. I så fald kan det hjælpe at så lundrapgræs efter bekæmpelsen.

HEKSERINGE
Hekseringe kan få en ellers smuk og velanlagt plæne til at se sørgelig ud. Det er en svamp i jorden, som er årsag til ringene, der er let kendelige på. at græsset visner og at der dannes karakteristiske runde, ovale eller måske halvmåneformede frodiggrønne ringe af græs om de visne pletter.

Ringene vil vokse år efter år, så længe der er græs omkring dem, som svampespørene kan udvikle sig i, og det ser faktisk ikke særlig spindende ud, når en plæne er angrebet.

Det kan ved en mindre plet lade sig gøre at udskifte jorden og måske derved stoppe angrebet, men det er en besværlig proces, så det vil være bedre at forsøge med vanding med Atamon.

Forøvrigt er der overtro knyttet til hekseringe, idet man engang mente, at de forekom, hvor ellepiger, feer eller hekse havde danset.

SNESKIMMEL
Sneskimmel er også en kedelig svampesygdom, som kan få plænen til at se ynkelig ud. I reglen ses angreb straks efter at sneen smelter om foråret. Græsset er dødt og gråligt og angreb forekommer hyppigst, hvor sneen har ligget længst, især hvis jorden ikke har været frossen, før sneen faldt eller hvis plænen ikke er blevet slået ordentlig før vinteren.

Bekæmpelse, eller rettere sagt forebyggelse mod angrebet, sker bedst om efteråret, dels ved at klippe plænen kort og rive afklippet græs og nedfaldent løv af.

Hvis man har fået sneskimmel så må det visne græs rives af og de bare pletter eftersås.

SKADEDYR I PLÆNEN
Der forekommer undertiden angreb af forskellige skadedyr. Værst er angreb af oldenborrelarven eller den beslægtede brandenborrelarve, som kan være helt ødelæggende, men også gåsebillens larver kan lave alvorlig ravage. Alle disse larver ædet græsrødderne, og så visner plænen.

Det er typisk at se et angreb ved at betragte fuglene, som kan samles i store flokke og æde løs af larverne, men de kan i reglen ikke klare dem alle.

I værste fald kan et angreb dog være så voldsomt, at plænen simpelthen må sås om.

Gåsebillen sørg for at få god vækst i græsplænen, brug evt. en organisk gødning om foråret, stil plæneklipperen så højt som muligt i slutningen af maj og juni måned, hvor de sværmer og lægger æg, så vil de flyve videre til helt skalperet plæne i nabolaget for at lægge æggene.

DE SIDSTE TIPS
En plæne kan med tiden blive ujævn uanset hvor godt den er anlagt. Derfor bør den tromles en eller to gange årligt. Det skal ske, når jorden er fugtig og med en tung og ikke for bred tromle. Bedste tidspunkt at udføre arbejdet på er tidligt forår, og efter tromlingen vil det være gavnligt at prikke huller med en gravegreb for at skaffe luft til rødderne.

Topdressing er også gavnlig. Det betyder simpelthen en fornyelse og forøgelse af jordlaget over planterødderne og kan udføres med en blanding af sand og fint spagnum, halvt af hver, eller med sphagnum, som er fremstillet specielt til formålet. Der skal kun tilføres et ganske tyndt lag og det kan gøres hele sommeren, men er dog bedst om foråret. Før der topdresses bør plænen rives grundigt.

Plænens form. Alt for ofte gøres formen kunstfærdig og med alt for mange sving og snirkler. Det gøres ud fra den bedste mening, men resultatet bliver sjældent godt.Form i stedet plænen med rolige og bløde eller evt. rette linier.

Det der opnås er dels, at klipning og kantstikning bliver lettere og dels at hele havebilledet kommer til at se mere roligt og harmonisk ud.

Og desuden er det beplantningen, som med årene skal formgive haven rigtigt, så her er det bedre at lade fantasien arbejde og tænke sig til det fremtidige havebillede.

Interne sider

×
Vi bruger cookies. Når du klikker videre, accepterer du automatisk vores cookie- og privatlivspolitik. » Læs mere her
OK