KONTAKT OS:

98 37 86 06

Vandbassin

Et vandbassin er en spændende variation i haven, og byder på mange dejlige oplevelser.

Tænk blot på en lun sommeraften, hvor man høre vandets sagte rislen, medens åkandernes blade vugger blidt, og søgræs og andre vandplanter spejler sig i vandet.

Der kan være en ganske særlig fornøjelse ved at dyrke sjældne vandplanter, og ved at have guldfisk i bassinet, især er guldfisk nemme at få til at yngle, blot bassinet har en nogenlunde størrelse, og det er meget spændende at følge, hvordan små sorte nyudklækkede unger på få milimeter udvikler sig til store og flotte fisk.
Vælg et sted i nærheden af terrassen til bassinet. Derved fås de bedste muligheder for alle de oplevelser, som det byder på.

Norman-3

DET STØBTE BASSIN
Et bassin kan laves på flere måder. Man kan støbe det i beton. Det er ikke den letteste måde, men man kan i så fald forme det helt efter behag.

Grav først hullet ud i den ønskede form. Regn med en betontykkelse på mindst 30 cm i bunden. Hvis bassinet skal være firkantet eller rektangulært, bør siderne graves ned til frostfri dybde altså mindst 80 cm under jordoverfladen, og bunden i selve bassinet 30 cm under den ønskede vanddybde.

Bassiner i andre forme kan graves ud i en dybde, som er 40 cm under den fremtidige bund og forstærkes ved istøbning af kraftigt trådnet.

Betonen, der anvendes, skal være stærk. Bland den i forholdet 1:3:5, en del beton, tre dele sand, og fem dele støbegrus.

Før der støbes skal der laves afløb og overløb til enten sivebrønd eller eksisterende brønde, idet det skal være muligt både at tømme bassinet og hindre, at det løber over.

Det kan gøres med plasticrør eller med galvaniserede rør, og det mest enkle er at lave det sådan, at overløbsrøret ved hjælp af muffer eller gevind sættes ned i afløbsrøret, som placeres på det laveste sted i bassinets bund.

Når bassinet skal tømmes, fjerner man simpelthen overløbsrøret.

Hvis der skal være åkander eller andre vandplanter, som kræver en vis dybde for at trives, kan der skabes mulighed herfor ved at sætte betonrør med en diameter på 30 cm og en længde på 100 cm ned, før det støbes. Overkant af rørene skal være lig med hunden i bassinet, og når der fyldes ca. 40-50 cm fed lerjord ned i rørene, vil de både blive tætte og egnede til vandplanter at gro i.

stoevring_3

SÅ KAN DER STØBES
I det firkantede eller rektangulære bassin startes med at fylde den opgravede rende med beton, og bunden i bassinet fyldes op samtidig, så det binder sammen

Lægges der trådvæv eller rundjern i bunden, forstærkes den betydeligt herved.

Siderne føres helt op til ca. I cm over vandspejlet, hvis højde bestemmes af overløbsrøret. For at holde betonen på plads her til den størkner, Sættes brædder på kant og afstives. I løbet af et par dage fjernes de, og det indvendige bassin pudses med cement og sand blandet i forholdet 1:3.

Til sidst kan værket fuldendes med en kant af fliser, f.eks. 25 x 50 em, og det ser kønnest ud, hvis de lægges ca. I cm ind over kanten hele vejen rundt, noget, der bør tages hensyn til, når bassinets størrelse beregnes. Sidernes tykkelse skal være ca. 30 cm.

Vanddybden kan varieres alt efter overløbsrørets længde, men når der graves rør ned til vandplanter som kræver dybde, er en dybde på 15-20 cm tilstrækkeligt. De dybe og farlige bassiner, der blev lavet førhen, bør undgås, og der kan gro mange spændende planter i kurve og beholdere på ganske lav vandstand. Bunden i bassinet skal heller ikke være en grå betonflade. Belæg den med søsten, det ser smukt ud.

stoevring_1

ANDRE FORMER
Ønskes en anden form på et støbt bassin, er dette let at udføre. Hullet graves i den ønskede form og dybde, der sættes betonrør ned til vandplanterne og laves afløb og overløb.

Sæt derefter bøjeligt mashonit i ca. 20 centimeters bredde op langs yderkanterne. Søm det på nedrammede pæle og træd jorden fast. Overkanten skal være i højde med færdigt terræn. Pas på at den bliver helt vandret. Det gælder for alle bassinformer, idet vandspejlet ellers ser forkert og skævt ud.

Når alt dette er gjort, kan bassinet støbes. Her er der ingen sokkel ned til frostfri dybde, og derfor er det bydende nødvendigt, at der lægges trådvæv eller jern i betonen. Brug førnævnte blanding 1:3:5 lav en bund på ca. 40 em. og træk betonen blødt op mod overkant af pladerne. Læg natursten i større og mindre grupper ind heri, så de bryder betonfladerne på harmonisk og naturlig måde.

Slut af med at plante lave pudeplanter rundt langs kanten.

BASSINER AF FORMSTØBT PLASTIC
Dette er de letteste at etablere, og der er mange gode typer i handelen.

Når et sådant bassin placeres, graves der et hul lidt større end det fylder i omfang og der lægges et lag fint og stenfrit sand i bunden.

Dernæst sættes bassinet ned, pas på, det står helt vandret. Der fyldes sand i hulrummet mellem bassin og jord, og sandet vandes fast, der fyldes løbende vand i bassinet, ellers vil det skubbes op . Til sidst dækkes den øverste kant med en eller anden form for sten eller måske lave planter, der placeres vandplanter i små netkurve.

Der skal hverken laves afløb eller overløb i et sådant bassin, det kan endda tåle at stå med vand vinteren igennem, men der skal lægges et elkabel ud til en lille springvandspumpe og meget gerne til et par havelamper også, og så kan billedet fuldendes med nogle dekorative prydgræsser, løgvækster, sommerblomster og enkelte stedsegrønne planter med karakteristiske vækstformer.

BASSINER AF BASSINDUG

Norman-3
Dette er de letteste at etablere.

Der graves et hul der passer til den form som ønskes. der udlægges en fiberdug, derefter bassindug, målet på dugen skal være tværmål + 3 gange vanddybden, hvorefter der fyldes vand i.

OG SÅ KAN DER PLANTES
De fleste vandplanter er lette at dyrke, dø af tørst kan de i hvert fald ikke, hvis der er vand i bassinet, og problemer kan faktisk kun opstå, når det drejer sig om at placere dem i den rigtige jord og den rigtige vanddybde.

De mest populære vandplanter er vel fortsat åkander.,De bør plantes i store plantepotter i fed jord og sættes ned i en vanddybde på mindst 50 cm. I bassiner med nedstøbte rør plantes de direkte nede i leret heri. Den fede jord betyder meget for planternes udvikling, let jord holder ikke planterne ordentlig på plads, medens rødderne udvikles, og det giver dårlig trivsel. Åkander bør tages op og omplantes hvert tredie år.

Andre dybvandsplanter, som er værd at eje, er Aponogeton, hvis snehvide blomster holder sig hele sommeren nogle få centimeter over vandspejlet, og Nymphoides, som har meget smukke gule blomster. Disse behandles som åkanderne med hensyn til vanddybde og plantejord.

Udover de her nævnte dybvandsplanter er der også en mængde smukke og spændende planter, som trives på lavere vand, f.eks. Kærmysse, 15-25 cm høj med hvide blomster, ideel til at dække bassinkanterne, Engkabbeleje, 25-30 cm høj, hvide blomster, blanke grønne blade, Engkabbeleje, gul, dobbelt, 25-30 cm høj, Bukkeblad, 15-20 cm høj, dekorative blade og smukke hvide blomster, Dværgdunhammer, 25-30 cm høj, smukke brune frugtstande, Japansk iris, 60-70 cm høj med grønne og hvidstribede blade og blå eller hvide blomster, Gul Sværdlilje, Abeblomst og en hel del flere, og der er flydeplanter, bl.a. Azolia caroliniana, som vokser hurtigt og især bruges, hvor der dannes mange alger. Så mulighederne for at gøre et bassin smukt og frodigt med dekorative planter er altså store, men plantevalg og antal skal selvsagt afpasses efter bassinets størrelse.

Når det ikke lige drejer sig om dybvandsplanter i rør, er det som nævnt lettest at plante i større eller mindre potter, fremstillet til formålet. Husk at gennemvæde jorden med vand, så alt luft presses ud, før potten sættes i bassinet.

Kom aldrig gødning i jorden, når der plantes, det kan skade rødderne ved overdosering, og vandet bliver uklart og forurenet, en håndfuld benmel i plantepotten, men ellers intet.

Og lad planterne stå i bassinet om vinteren. Bassiner af formstøbt plastic/bassindug skal ikke tømmes før frosten sættes ind, og der sker intet, fordi vandet fryser til. Det er meget værre at forsøge at holde liv i planterne ved at tage dem op og opbevare dem på anden vis, da det faktisk er i strid med naturens orden.

Hvis bassinet er støbt i beton, er det dog nødvendigt at tømme det for vand for at undgå frostsprængninger, og i så fald må planterne beskyttes på en eller anden måde, der kan blive lidt vand i bunden af bassinet, og der kan lægges bundter af halm over planterne. Et sådant bundt fugtigt halm vil i reglen være tilstrækkeligt til, at de overlever.

Grønalger kan undertiden være et problem, især hvis vandet ikke iltes med et springvand af en eller anden slags. Bedst hertil er en springvandspumpe, men alligevel kan der i visse tilfælde opstå problemer. Her kan flydeplanter, Azofia caroliniana som nævnt hjælpe, og desuden kan man købe midler, som bekæmper algerne.

Husk blot at følge brugsanvisningen nøje af hensyn til planter og fisk. I surt og »gammelt« vand, er algerne forøvrigt ingen plage, prøv blot at se vandet i en mose. Derfor er der ingen idé i at udskifte vandet tit. En bedre løsning er at sænke en tæt lærredspose med sphagnum ned i bassinet og så evt. skumme vandspejlet med et sommerfuglenet eller lign.

Når bassinet er lavet og livet heri begyndt, vil der senere kunne bygges videre herpå på forskellig måde. Der kan laves vandfald, sten med hul, vandkrukke og indlægges lys, og alt dette gør også vand i haven til noget ganske særligt. Endelig skal det også understreges, at vand tiltrækker fuglene og insekter, og de er jo uundværlige i en levende have.

Interne sider

×
Vi bruger cookies. Når du klikker videre, accepterer du automatisk vores cookie- og privatlivspolitik. » Læs mere her
OK