KONTAKT OS:

98 37 86 06

Stedsegrønne planter

I lighed med prydbuske findes der stedsegrønne nålebærende planter i et meget stort udvalg, høje, lave, bredtvoksende, slanke, skyggetålende og solelskende.

Størrelsen varierer fra dværgplanter til kæmpetræer, flere arter er vindføre og nøjsomme og trives godt på let og sandet jord, andre kræver læ og bedre jord, alt dette bevirker, at der er meget større anvendelsesmuligheder for dem i alle haver.

Ordet stedsegrønt er faktisk lidt misvisende, for de er langtfra grønne allesammen. Farverne på nålene varierer i mange nuancer, gult, hvidbroget, blåt, gråt og grønt. Derfor er det forkert, at de undertiden behæftes med ordet »kirkegårdsplanter«, for de er i høj grad egnede til at skabe farverigdom og afveksling i beplantningen, og at de er grønne om vinteren gør dem jo endnu mere værdifulde, ikke blot for os at se på, men også som lægivende planter for fugle og dyr.

En have er i mine øjne gold og trist, især om vinteren, hvis de stedsegrønne planter mangler, og det vil også præge faunaen, især fuglelivet negativt.

ANVENDELSE
Som det fremgår af første afsnit er mulighederne mange. Plantes de i grupper af forskellig størrelse mellem blomstrende vækster, opnås en vis ro og harmoni over beplantningen om sommeren, og haven vil også virke levende og spændende om vinteren.

Og plantes de i forhaven eller hvor man færdes meget året rundt, vil der altid være noget smukt at se på.

En rabat langs huset, hvor der veksles mellem grupper med blomstrende roser, lave prydbuske og egnede stedsegrønne planter kan også være meget dekorativ, og det samme er jo tilfældet, når der plantes stedsegrønne planter med særpræg som fritvoksende solitærplanter i plænen eller med et grønt bunddække, især under de planter, som er nævnt på siden om træer i haven.

En mulighed, som også lige skal nævnes, er hække. Til klippede hække er thuja, taks, sitkagran og jugoslavisk søjlegran samt lærk egnede. Plant fire pr. løbende meter.

Til fritvoksende hække er fyr, især alm. bjergfyr, Pinus mugo, gode. De bliver ensartede og tætte ved knibning af de nye skud om foråret. En passende planteafstand er 50 cm for småplanter og 75 cm for planter med klump.

PLANTETIDSPUNKTER
Stedsegrønne planter over en vis størrelse forhandles næsten alle som klump eller containerplanter. Det vil sige, at de kan plantes året rundt, men bedste tidspunkt er i modsætning til løvfældende og barrodede planter i månederne fra maj til oktober.

Grunden hertil er, at hvis der plantes for tidligt om foråret, f.eks. i marts, vil der være større risiko for svidning af frost og blæst, og plantes der for sent om efteråret, vil rødderne ikke nå at få rodfæste inden vinteren, og derved vil der ske skader i perioder med barfrost, hvor planterne trods alt har behov for vand. Altså nøjagtigt som for prydbuske med stedsegrønne blade.

Det samme gør sig gældende for små barrodede graner og fyr m. fl.. Her er bedste plantetid sent forår eller tidligt efterår.

PLANTNING
Se siden plantning. Det skal lige bemærkes, at de fleste sorter trives bedst, når der blandes sphagnum i jorden. Vær opmærksom på jorddække om planterne de første år, til de har udviklet et tilstrækkeligt dybtgående rodnet. Det gælder uanset om der er plantet på et gunstigt eller mindre gunstigt tidspunkt. Der kan dækkes med nedfaldent løv eller sphagnum.

Det er også klogt at beskytte toppen mod sol og blæst om vinteren. Det kan klares ved at stikke granris i jorden om planterne og binde dem løst sammen i toppen.

Med hensyn til planteafstand kan der her ikke gives vejledende mål, da det helt afhænger af, hvilke arter eller sorter der plantes.

Tal med en fagmand om, hvad der egner sig bedst til bestemte formål.

DE SIDSTE TIPS
Stedsegrønne planter skal som andre planter gødes i nødvendigt omfang. Anvendes kunstgødning, så pas på ikke at strø det ud over planterne, så gødningskornene bliver hængende i nålene, derved svides de let.

Omplantning er for de fleste sorter ikke så let som når det drejer sig om løvfældende planter, da der helst skal en klump med.

Det er dog muligt at omplante med held ved at grave en rende rundt om en plante og ind under den. Herved skæres rødderne over, der fyldes fugtigt sphagnum i renden, og her vil nye rødder så dannes i løbet af en vækstsæson, og så kan jordklumpen holde, når den behandles forsigtigt.

Svedne planter kan om foråret pyntes ved, at de fejes med en stiv kost i vækstretningen, så de visne nåle fjernes.

Snetryk kan ødelægge mange planter om vinteren. Fjern sneen hurtigst muligt. Søjleformede enebær o.a. kan værnes ved, at der diskret bindes bånd om grenene. De skjules let af nålene og må selvfølgelig ikke være for stramme.

Beskæring kan ikke praktiseres på samme måde som for løvfældende planters vedkommende på grund af den store variation i sorterne. Dog kan f.eks. bredtvoksende enebær holdes indenfor en rimelig omkreds, hvis det ønskes.

Cypresser, taks og thuja kan formklippes og opstammes.

Det gøres ved at fjerne grenpartier helt ved basis på en sådan måde, at de tilbageværende grene skjuler operationen.

Klip aldrig tilfældigt i grenspidserne, så planternes vækstform ødelægges.

Kun ganske få stedsegrønne planter kan fornyes ved nedskæring og påfølgende nyvækst. Bedst kan det praktiseres på de skyggetålende taks.

Sygdomme og skadedyr. I reglen er planterne sunde, men kan dog angribes af forskellige svampesygdomme, mider, larver og lus, og angreb kan helt dræbe eller misdanne planterne. Klip en angrebet gren af og gå til en fagmand, der kan se hvad der er galt og fortælle hvad der kan gøres.

Det er langt bedre end at eksperimentere selv med tilfældige kemikalier.

Vand i tørre perioder.

Interne sider

×
Vi bruger cookies. Når du klikker videre, accepterer du automatisk vores cookie- og privatlivspolitik. » Læs mere her
OK