KONTAKT OS:

98 37 86 06

Hegn & Hække

På samme måde som jordens behandling både før og efter anlægning er vigtig for planternes trivsel, er et godt læ afgørende herfor og for klimaet i haven i det hele taget.

Ordet have har forøvrigt også sin oprindelse i ordet hegn, et indhegnet stykke jord, og på de næste sider skal oplyses om, hvad der især skal tages hensyn til, når haven hegnes ind.

VÆRD AT VIDE, FØR DER PLANTES
Normalt er det i skellinien, der plantes hæk eller sættes hegn, og naboer deler så udgifter til etablering og vedligeholdelse.

Der kan opstå problemer herved. Bl.a. er der ikke altid enighed om valg af planter, om det skal være en hæk af levende planter eller et raftehegn o.s.v. I tilfælde, hvor noget sådant forekommer, er det bedst at tage en fagmand med på råd, for det er meget uheldigt, hvis en af parterne måske tager sagen i egen hånd.

Hvis det sker, må vedkommende trække så langt ind på sin egen grund, at vedligeholdelse kan ske uden at overtræde skellinien, men en sådan situation er absolut uholdbar i længden.

Altså enighed først og fremmest.

Der er bestemte regler for, hvor høj en hæk må være i skel, og dermed også hvor høj, man kan kræve, den skal have lov at vokse. I byer må hækken eller hegnet maksimalt være 170 cm og kan kræves reduceret i højden hertil.

Desuden kan en grund være pålagt oversigtsservitutter, som selvfølgefig skal respekteres fremfor de gældende bestemmelser.

Alt dette og meget mere kan der læses om i hegnsloven, som kan fås på biblioteker, og desuden er der kommunale hegnsynsudvalg, der kan rettes henvendelse til ved uoverensstemmelser, tvivlsspørgsmål og misligholdelse.

VALG AF HÆK
De levende hække, altså planter, giver i længden et bedre hegn end raftehegn eller lign., som dog kan have sine fordele bestemte steder, men dette emne behandles  under siden træ. Altså drejer det følgende sig om planter og plantning m.v., og først skal det fastslås, at hække kan deles i to store grupper, fritvoksende eller klippede, og begge dele har både fordele og ulemper.

Om den fritvoksende bæk kan fremhæves, at den vokser smukt og naturligt, kan give et pragtfuldt blomsterflor, og måske senere også bær og høstfarver alt efter hvilken sort, der vælges. Desuden er de fritvoksende hække i reglen robuste og modstandsdygtige overfor angreb af svampesygdomme og skadedyr, netop fordi de vokser uhæmmet. Og endelig kræver de kun lidt vedligeholdelse, ingen regelmæssig klipning, men blot udtynding af gamle grene og grene, som vokser uharmonisk.

Hækken er også billig, idet der kun plantes to, maximalt tre planter pr. løbende meter.

Ulemperne er, at hækken kræver plads, regn med mindst 125 em i bredden, den hegner heller ikke så godt som en klippet, og endelig kan der være visse sorter, som let skades af snetryk.

Den klippede bæk hegner altså bedre, tager ikke megen plads og er mere stiv i væksten.

Til gengæld kræver den mere pasning, skal klippes mindst en gang årligt, som regel to, er dyrere at plante, idet der her skal bruges fire eller fem planter pr. løbende meter, og at den for visse sorters vedkommende lettere angribes af sygdomme og skadedyr.

hegn_o1

Når disse ting kendes, kan man i samråd med naboer og sig selv finde ud af, hvad der vil være mest hensigtsmæssigt at vælge. Det vil føre alt for vidt at komme ind på alle de muligheder der er her, men tal med en fagmand.

PLANTESTØRRELSE
Når valget af hæk er truffet, skal planterne anskaffes. Her er der selvsagt sammenhæng mellem pris, størrelse og alder.

Skov-, hæk- og læplanters størrelse angives i cm, f.eks. 20-40, 40-60, 60-80 og 80-100. Alderen angives med tal, adskilt af en skråstreg. Det første tal angiver antal år som frøplante, det næste som priklet, og endelig kan et tredie fortælle, hvor mange år, planten har været udplantet.

En liguster kan betegnes 0/1/2, 50-80. Det er altså ikke en frøplante, men den har været priklet i et år og udplantet på række eller bede i to år. Og så er den mellem 50 og 80 cm høj, målt fra rodhals til top.

Dette er værd af bemærke, når planterne købes. Gode hækplanter bør være forgrenede, have et godt rodnet og gode topskud. Altså må man både se på planterne og få oplyst, hvor gamle de er for at få de bedste. En lang og ranglet plante kan være billigere end en mindre og tættere, men den tætte og kraftige med god rod bliver den bedste.

FÆRDIGHÆK
Hækken købes hvor den er 1,5 eller 1,8 m høj har været klippet på siderne de sidste 2-4 år

PLANTNING AF HÆKKEN
De vigtigste og generelle ting, der skal tages hensyn til ved plantning af hækken, er  planterne må ikke ligge med tørre rødder, før der plantes, muldlaget skal være ensartet, og undergrunden løsnet godt.

Men et par ting mere skal understreges, en hæk bør vokse jævnt og ensartet, derfor en omhyggelig plantning meget påkrævet, planterne skal sættes i samme dybde, og jorden skal trædes fast om rødderne, som selvfølgelig skal i gode rummelige huller, så rodspidserne ikke bøjes opad.

Og så skal der jo gerne blive en pæn lige række at se på bagefter.

Plant derfor ikke efter en snor, som ret hurtigt presses ud i en pæn blød runding.

Spænd i stedet først en snor stramt i plantelinien og marker med spade eller et riveskaft en streg langs med denne.

Mærk derefter planteafstanden op ved tværgående småhak langs linien, så er det let at plante lige og med samme afstand.

Brug den opgravede jord til at dække planten i det foregående hul med og træd fast.

Fuldend værket med en grundig vanding, mindst 30 mm, -30 liter pr. m2 – i en bredde på mindst 50 cm på begge sider af hækken, hvis jorden er tør.

HÆKKENS PLEJE
Er det en fritvoksende hæk, vil pasningen som nævnt være særdeles overkommelig, især i de første år, hvor den blot skal have lov at vokse uden nogen form for indgreb. Siden bliver der så tale om en smule udtynding hvert år som tidligere omtalt.

Men ved en klippet hæk skal saksen i brug en gang eller to om året, dog klippes der kun på siderne til hækken har den ønskede højde, bortset fra at enkelte særlige lange topskud »jævnes«.

Klip altid tæt på forrige klipning og sørg for, at hækken formes, så den bliver bredest forneden og smallere opefter. Brug evt. en snor til at holde retningen.

Vanding og gødskning i rimeligt omfang betyder meget for vækst og sundhed, da der jo i enhver hæk er tale om mange planter, som står tæt sammen.

En passende gødskning vil være I kg. alsidig blandingsgødning pr. 10 meter hæk i l  meters bredde om foråret, og derefter suppleres så flere gange i sommerens løb, med et 1/2 kg.

Helårsgødning 23-3-7 eller Kalkammonsalpeter på samme areal. Jo mere vand der kommer, des tiere skal der gødes, og så må der heller ikke mangle kalk, kontroller dette ved en jordanalyse mindst hver tredie år.

Og vand i tørre perioder. Alt for ofte glemmes hækken, når resten af haven vandes, og det er helt galt, for den gode hæk er simpelthen ensbetydende med en god have og et godt klima heri.

DE SIDSTE TIPS
Hold hækken fri for ukrudt, men undgå brug af kemiske ukrudtsbekæmpelsesmidler hertil, og pas på ikke at fjerne de øverste jordlag ved rivning.

Begge dele skader, og ikke mindst den populære ligusterhæk vil lide herunder, da de fleste rødder her ligger lige under jordoverfladen.

Det vil tværtimod gavne, hvis der engang imellem lægges et lag gødningsberiget sphagnum eller måske et lag bark ovenpå jorden.

Lad ikke afklippet hækaffald gå til spilde, det er særdeles godt i kompostdyngen eller til jorddækning mellem prydbuske.

Plantes hækken mod fortov eller offentlig vej siger loven, at den skal trækkes mindst 20 cm tilbage fra skellinien. Dette kan også gå, hvis der er tale om en lav hæk, men skal det være en højere og måske endda fritvoksende, så tænk i andre baner.

Plant hækken en meter eller måske halvanden bag skellet, og brug pladsen foran til lave stedsegrønne planter, løgvækster og sommerblomster.

Derved opnås dels, at hækken kan vokse uden at være generende på nogen måde, og dels, at billedet mod gaden bliver mere venligst.

Man kan også efter aftale med naboerne med udmærket resultat plante mindre træer, f.eks. Rødtjørn, ind i skelhækken for hver femte eller sjette meter.

De vil med tiden blive et værdifuldt element i hækken og om haven.

Interne sider

×